Vores brands

Med vores mange års erfaring og store viden inden for bæredygtig skønhed, håndplukker vi de allerbedste og reneste mærker og produkserier. Hos Beauty Avenue er du garanteret rene, naturlige, effektive og miljøvenlige produkter, som er sikre for dig at bruge - uden fx parabener, sulfater, mineraloljer og syntetiske duft- og konserveringsmidler. Vores produkter kombinerer certificerede økologiske og aktive, potente plantestoffer, som kroppen genkender, og som har en stor effekt på huden, fordi de arbejder med din hud - ikke imod den. Vi har nøje testet og prøvet alle produkter selv og sikret, at de leverer resultater - en synligt sundere og mere strålende hud.

 
 
 
RGB_NaughtyAlchemist_LogoWithTagline.png
 

Naughty Alchemist

Beauty Avenues eget økologiske skønhedsmærke, som er formuleret og håndlavet i vores in-house apothecary lab, der har til huse her hos Beauty Avenue på 2. sal.

I Naughty Alchemists laboratorium udvikler og producerer Stella selv sine nærende, helende og effektive formler i små batches, der sikrer produkternes friskhed og potens. Rodfæstet i dyb kærlighed, respekt og viden om naturens og planternes iboende intelligens, hylder og genfinder Naughty Alchemist naturens magiske kræfter og bringer planternes helende og foryngende egenskaber til fuldt potentiale.

Ud over sin 20-års lange hands-on erfaring med hvad, der skaber resultater hos dem, der har lagt sig i stolen hos Beauty Avenue, bruger Stella også sine uddannelser i kosmetologi, aromaterapi og holistisk kosmetikformulering. Og som urtekyndig genopliver hun urtetraditioner og -visdom, som hun selv har arvet fra sin mor og bedstemor.

 
 
Image 04-09-2019 at 13.49.jpg
 

Intelligent Nutrients

Intelligent Nutrients er et lukusiøst skønheds-mærke, som opfylder de højeste kriterier for 100% fødevare-klassificerede, sikre, giftfrie og økologiske ingredienser. Produkterne omfatter hudpleje, hårpleje, parfumer, aromaterapi og kosttilskud og er certificeret økologisk af USDA. I et studie, udført af Organic Monitor af 50 økologiske skønheds-brands, indtog Intelligent Nutrients en førsteplads.

Intelligent Nutrients er grundlagt af Horst Rechelbacher, som også er manden bag Aveda. Horst var en sand pionér inden for plantebaseret, personlig pleje og aromaterapi og særdeles aktiv miljøforkæmper og bannerfører i forhold til at skabe en mere bæredygtig og sund skønhedsindustri.

 
 
 
Image 04-09-2019 at 16.41.jpg

Inika

Inika er anerkendt over hele verden som det mest certificerede, økologiske kosmetik-mærke. Inika er derfor helt rene produkter uden skjulte eller skadelige ingredienser. Dertil er produkterne certificeret veganske og dyrevenlige. Inikas produkter leverer alle meget effektivt med smukke resultater, fordi de er formuleret til at tilpasse sig hudens naturlige sebum, hvilket resulterer i et naturligt, sundt og smukt look - uanset din hudtype. Med luksuriøse teksturer, et højt pigmentindhold og en funktionel, nem påføring leverer Inika på formidabel vis, og du kan skabe en fejlfri finish og akkurat den dækning af huden, du ønsker.

 
 
Skærmbillede 2021-09-17 kl. 10.57.02.png

Acquarella

Konventionelle neglelakker er et af de kosmetikprodukter, hvori der indgår allerflest skadelige kemikalier. Herunder både parfumestoffer, kræftfremkaldende stoffer og opløsningsmidler.

Vi har derfor valgt at samarbejde med Acquarella, der producerer neglelakker som er vandbaserede, veganske, uden formaldehyd, phthalater, toluen eller andre udtørrende og lokalirriterende opløsningsmidler. Lakkerne er både lugtfrie, åndbare og fugtgivende for vores negle. Derudover er de et vigtigt led i at skabe et sikkert og uskadeligt arbejdsmiljø for vores behandlere, der arbejder med lakkerne hver dag.

Acquarella lakkerne er det bedste og mest brugervenlige mærke vi har kunne finde, som ikke går på kompromis med sundheden og sikkerheden for behandlere, producenter, købere, samt den miljømæssige belastning.

 
 
 
 
Image 05-09-2019 at 10.17.jpg

Rudolph Care Sun

Som det første hudplejebrand i verden kombinerede Rudolph Care i 2009 en økologisk certificering med en miljøcertificering ved at smykke sig med både den økologiske certificering Cosmos og Svanemærket. Det blev begyndelsen på en ny skønhedsstandard, der udfordrede både skønhedsindustriens og forbrugerens opfattelser af luksusprodukter og miljøhensyn. Rudolph Care produkterne har siden mærkets lancering vundet flotte priser og forbrugernes hjerter. Solcremerne er blandt de prisvindende favoritter, som vi har valgt at føre hos Beauty Avenue, fordi det er vigtigt at beskytte huden mod solens skadelige UVA og UVB-stråler UDEN at kompromittere din krops eller naturens sundhed. De mistænkt hormonforstyrrende solfiltre, som også ødelægger havets koralrev, er derfor ikke på Rudolph Care Suns ingredienslister. Det nordiske Svanemærket, som hele solserien bærer, har i mange år forbudt disse filtre, og du kan derfor med sikkerhed og god samvittighed tage dine Rudolph Care solcreme med til sydens sol – og med på snorkeltur.

 
 
The organic Company Logo.png

The Organic Company

The Organic Company er en københavnsk virksomhed, som blev stiftet i 2007 af Joy Vasiljev. Drivkræften og ambitionen hos Joy var at realisere et uudfyldt behov hos hende selv og blandt den bevidste forbruger for 100% bæredygtige tekstiler og tøj, der ikke går på kompromis med kvalitet, design og æstetik. Virksomhedens DNA er derfor bæredygtighed, transparens og ærlighed. Produkt-sortimentet er bredt og omfatter tekstiler til badeværelset og køkkenet, accessories, herunder yogaudstyr, tasker, tæpper og tøj til børn. Økologisk høj-kvalitets bomuld er kernen i alle produkter, som er designet af Joy Valiljev og gennem samarbejder med udvalgte danske designere. Den økologiske certificering er fra GOTS (Global Organic Textile Standard), som særligt fokuserer på områderne miljø og social ansvarlighed. Certificeringen er en garanti for, at alle tekstiler er helt fri for giftstoffer og tungmetaller, og at produktionen sker under kontrollerede, ansvarlige arbejdsforhold.