contact us

Use the form on the right to contact us.

You can edit the text in this area, and change where the contact form on the right submits to, by entering edit mode using the modes on the bottom right.

Forhåbningsholms Allé 3
1904
Denmark

33362090

The Beauty Avenue Journal

9 spørgsmål til din Beauty Therapist - Lina

Amanda Vegenfeldt

Med huset fuld af dygtige skønhedsnørder har vi besluttet at lade dem alle svare på 9 spørgsmål om deres liv i skønhedsbranchen, hvad de har lært og selvfølgelig bedt dem om at dele deres bedste skønhedstips og tricks med dig. For når det gælder skønhed, hvorfor så ikke få vejledning direkte fra eksperten og dem der arbejder med det hver eneste dag? Vi har i første omgang talt med søde og dygtige Lina og hørt mere om hendes holistiske tilgang til skønhed.

D3AD1244-11E7-4370-906A-F91A2DD32EDE.JPG

Hvorfor har du valgt at arbejde i skønhedsbranchen?

Jeg startede med at arbejde i servicebranchen og var rigtig glad for det. Så overvejede jeg at starte med at studerer til sygeplejerske, for jeg har altid gerne ville arbejde med at tage mig af mennesker. Men jeg var bange for at jeg er for sensitiv til at være sygeplejerske, med al den stress der er og jeg har altid været meget interesseret i skønhed, makeup og massage, så derfor blev det kosmetolog.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det er helt sikkert at tage sig af mennesker og få dem til at slappe af og føle sig bedre tilpas, både med dem selv og fysisk.

Hvad er dit bedste skønhedstip?

Det er et svært spørgsmål! For mig handler det om at se på det hele som en helhed og om at føle sig godt tilpas. At man behandler sig selv godt og taler godt om sig selv, ligesom man ville med andre. At være bevidst omkring hvilke ting du nyder at gøre og som gør dig godt, og så gøre det! Eksempelvis at bruge tid med mennesker som er gode for dig. Så for mig er skønhed virkelig også mentalt og en helhedstanke. Hvis du behandler dig selv godt, bruger tid udenfor, spiser mad der er godt for dig og sørger for at bevæge dig, så tror jeg også på at man ser skønnere ud.

Hvilket skønhedsprodukt kan du absolut ikke leve uden?

Det produkt jeg elsker aller mest er Intelligent Nutrients Nourishing cleansing creme. Det er virkelig den bedste rens jeg nogensinde har prøvet, og jeg elsker alt ved den. Både dens tekstur, dens duft og at du uden problem kan bruge den omkring øjnene fordi den er så mild. Så den fjerner både makeup, renser huden og så indeholder den kokosolie og kokosmælk og derfor giver den en masse fugt, samtidig med at den renser. Jeg bruger den ved først at gøre min hud våd, og så bruger jeg to pump af cremen og fordeler den i hele ansigtet med mine hænder mens jeg masserer den ind i huden. Til sidst renser jeg den af med vand igen.

Hvad gør du når du skal noget ‘ekstra’/forkæle dig selv?

Jeg har lige fået et badekar, så jeg elsker virkelig at tage et dejligt varmt bad. Jeg kommer tit lidt olie i vandet, fordi jeg nogengange er lidt doven omkring at huske at fugte min hud, og på den måde sørger man faktisk for at huden får fugt samtidig med at man er i vandet.

Hvad er dit bedste grønne/bæredygtige tip?

Det må være ikke at følge trends og i stedet lære dig selv at kende og hvad du kan lide. På den måde kan man finde både tøj og skønhedsprodukter som man ved der holder og man slipper for hele tiden at skulle købe nyt eller at lave fejlkøb. Generelt tænker jeg meget over vores forbrug. Når det gælder skønhedsprodukter, og man for eksempel har købt en ansigtsrens man ikke kan lide, så kan man jo prøve at bruge den på kroppen i stedet, og på den måde få den brugt. Generelt er der bare rigtig mange, der har skabe fyldt med produkter de slet ikke bruger, og der vil jeg virkelig anbefale at man prøver at finde nye måder man kan bruge det og at man tænker over hvad og hvor meget man køber.

Hvad fortæller du oftest dine gæster?

Eksfolier mere! Helt klart! Både i ansigtet men helt klart også kroppen. Det er så vildt hvad eksfoliering kan gøre. Huden bliver blødere, får mere glød og bliver faktisk mindre tør. Man tror ofte at hvis man har tør hud, så skal man bare give den en masse fugt, men det er så meget mere effektivt hvis du eksfolierer først.

Hvilke fejl ser du typisk at dine gæster laver når det gælder hudpleje?

Der findes mange der enten renser deres hud eller fugter den, og ikke begge ting. Men det er virkelig to ting der hører sammen; hvis du bruger creme uden at rense huden, så smører du bare bakterierne rundt og ind i huden. Og hvis du renser huden uden at fugte den, så tørrer du huden ud og efterlader den helt blottet og uden noget til beskytte den. Så jeg vil helt sikkert altid sige at man altid skal sørge for at gøre begge.

Hvad er din yndlings behandling?

Jeg elsker massage, og jeg elsker kombinationen vi har i vores INner Peace behandlingen, hvor der både er fokus på at give en smuk hud, men også tid til at gå i dybden med massage. Generelt synes jeg at mennesker har brug for mere berøring i hverdagslivet, så derfor er massage også bare så fantastisk og virkelig godt for os, også mentalt.