Certificeringer & initiativer

 

Certificeret Grøn Klinik

Vi er stolte af, at vi som de første i København er blevet certificeret Grøn Klinik. Certificeringen betyder, at Beauty Avenue opfylder strenge krav, hvilket er en måde hvorpå vi kan forsikre vores gæster om, at vi lever op til de grønne og bæredygtige mål vi har lovet.

Certificeringen betyder blandt andet at vi ikke bruger produkter, der indeholder kemiske stoffer som står på Grøn Kliniks forbudtstofsliste, hvilket blandt andet indebærer, at vi ikke bruger ingredienser, som er kendt for at være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Eksempelvis benytter vi bryn- og vippefarve, der er plantebaseret. Herudover er vi som klinik særlig opmærksom på allergi og overfølsomhed, vi vasker og gør rent med miljømærkede produkter og al vores servering er økologisk. Ligeledes er alle produkter vi bruger lavet af økologiske materialer.


Beauty is as beauty does

Beauty Avenue er medlem af grønne initiativer såsom Grønne Erhverv og Go Green Copenhagen. Igennem disse initiativer kan vi bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling i samarbejde med andre virksomheder og organisationer med de samme grønne værdier som os. Bæredygtighed handler dog for os ikke alene om grønne mål, men også om at bidrage positivt til det samfund vi er en del af. Derfor er det vigtigt for os at være med til at påvirke verden i en positiv og medmenneskelig retning ved at samarbejde med forskellige sociale organisationer. Vi har tidligere samarbejdet med 100 % to the Children og Right to Movement. I 2019 har vi samarbejdet med organisationen The Pad Project og har igennem forskellige arrangementer og initiativer støttet det gode formål.