Vores brands

Med vores mange års erfaring og store viden inden for bæredygtig skønhed, håndplukker vi de allerbedste og reneste mærker og produkserier. Hos Beauty Avenue er du garanteret rene, naturlige, effektive og miljøvenlige produkter, som er sikre for dig at bruge - uden fx parabener, sulfater, mineraloljer og syntetiske duft- og konserveringsmidler. Vores produkter kombinerer certificerede økologiske og aktive, potente plantestoffer, som kroppen genkender, og som har en stor effekt på huden, fordi de arbejder med din hud - ikke imod den. Vi har nøje testet og prøvet alle produkter selv og sikret, at de leverer resultater - en synligt sundere og mere strålende hud.

 
 
Image 04-09-2019 at 13.49.jpg

Intelligent Nutrients

Intelligent Nutrients er et lukusiøst skønheds-mærke, som opfylder de højeste kriterier for 100% fødevare-klassificerede, sikre, giftfrie og økologiske ingredienser. Produkterne omfatter hudpleje, hårpleje, parfumer, aromaterapi og kosttilskud og er certificeret økologisk af USDA. I et studie, udført af Organic Monitor af 50 økologiske skønheds-brands, indtog Intelligent Nutrients en førsteplads.

Intelligent Nutrients er grundlagt af Horst Rechelbacher, som også er manden bag Aveda. Horst var en sand pionér inden for plantebaseret, personlig pleje og aromaterapi og særdeles aktiv miljøforkæmper og bannerfører i forhold til at skabe en mere bæredygtig og sund skønhedsindustri.

 
 
 
fullsizeoutput_40.jpeg

Pinks Boutique

Pinks Boutique er en professionel spa-serie med økologiske, lækre, sansestimulerende produkter til ansigt og kroppen. Det luksuriøse mærke har gjort sit indtog i første klasses spa’er rundt om i verden. Pinks Boutique er bygget på en 100% ansvarlig forretning - socialt, sundheds- og miljømæssigt. Spa-serien henter inspiration fra Asien og indeholder eksotiske og aromatiske plantestoffer og olier. For alle Pinks Boutiques produkter gælder det, at de er højkoncentrerede med 100% aktive ingredienser, dvs. billige fyldstoffer er udeladt. Det mærkes i form af en overbevisende virkning og ved, at du har dit produkt længe, fordi en lille mængde rækker langt. Alle ingredienser kommer fra økologisk kontrolleret, bæredygtig produktion og er fuldt biologisk nedbrydelige. Emballagen er genanvendelig og minimeret for at spare ressoucer. Produkterne er fremstillet i England, ikke testet på dyr og kan bruges af vegetarer.

 
 
 
Image 04-09-2019 at 16.41.jpg

Inika

Inika er anerkendt over hele verden som det mest certificerede, økologiske kosmetik-mærke. Inika er derfor helt rene produkter uden skjulte eller skadelige ingredienser. Dertil er produkterne certificeret veganske og dyrevenlige. Inikas produkter leverer alle meget effektivt med smukke resultater, fordi de er formuleret til at tilpasse sig hudens naturlige sebum, hvilket resulterer i et naturligt, sundt og smukt look - uanset din hudtype. Med luksuriøse teksturer, et højt pigmentindhold og en funktionel, nem påføring leverer Inika på formidabel vis, og du kan skabe en fejlfri finish og akkurat den dækning af huden, du ønsker.

 
 
 
Screenshot 2019-09-04 at 17.29.37.png

Eco by Sonya

Eco by Sonya var det første mærke i verden til at lancere en økologisk certificeret selvbruner helt uden kemiske tilsætningsstoffer. Drevet af sin søsters hudkræft, der opstod, da hun var bare 30 år, blev det Sonays mission at skabe et sundt alternativ at lade solens stråler brune huden eller udsætte sig for krasse og potentielt sundhedsskadelige stoffer i konventionelle selvbruner-produkter. Ud over den økologiske certificering fra Food Chain I Australien, har produkterne også en Toxic-Free certificering fra Safe Cosmetics Australien. Produkterne er veganske og ikke testet på dyr.

 
 
 
Image 05-09-2019 at 10.17.jpg
 
 
 
The organic Company Logo.png

Rudolph Care Sun

Som det første hudplejebrand i verden kombinerede Rudolph Care i 2009 en økologisk certificering med en miljøcertificering ved at smykke sig med både den økologiske certificering Cosmos og Svanemærket. Det blev begyndelsen på en ny skønhedsstandard, der udfordrede både skønhedsindustriens og forbrugerens opfattelser af luksusprodukter og miljøhensyn. Rudolph Care produkterne har siden mærkets lancering vundet flotte priser og forbrugernes hjerter. Solcremerne er blandt de prisvindende favoritter, som vi har valgt at føre hos Beauty Avenue, fordi det er vigtigt at beskytte huden mod solens skadelige UVA og UVB-stråler UDEN at kompromittere din krops eller naturens sundhed. De mistænkt hormonforstyrrende solfiltre, som også ødelægger havets koralrev, er derfor ikke på Rudolph Care Suns ingredienslister. Det nordiske Svanemærket, som hele solserien bærer, har i mange år forbudt disse filtre, og du kan derfor med sikkerhed og god samvittighed tage dine Rudolph Care solcreme med til sydens sol – og med på snorkeltur.

 
 

The Organic Company

The Organic Company er en københavnsk virksomhed, som blev stiftet i 2007 af Joy Vasiljev. Drivkræften og ambitionen hos Joy var at realisere et uudfyldt behov hos hende selv og blandt den bevidste forbruger for 100% bæredygtige tekstiler og tøj, der ikke går på kompromis med kvalitet, design og æstetik. Virksomhedens DNA er derfor bæredygtighed, transparens og ærlighed. Produkt-sortimentet er bredt og omfatter tekstiler til badeværelset og køkkenet, accessories, herunder yogaudstyr, tasker, tæpper og tøj til børn. Økologisk høj-kvalitets bomuld er kernen i alle produkter, som er designet af Joy Valiljev og gennem samarbejder med udvalgte danske designere. Den økologiske certificering er fra GOTS (Global Organic Textile Standard), som særligt fokuserer på områderne miljø og social ansvarlighed. Certificeringen er en garanti for, at alle tekstiler er helt fri for giftstoffer og tungmetaller, og at produktionen sker under kontrollerede, ansvarlige arbejdsforhold.